

Få hjælp til jeres parforhold
Oplever I hyppige skænderier eller konflikter, I ikke kan løse?
Har I svært ved at kommunikere?
Oplever I følelsesmæssig distance mellem jer?
Har I udfordringer med tillid - fx. efter utroskab?
Har I udfordringer med intimitet og nærvær?
Har I et ønske om at styrke jeres forhold og forebygge fremtidige problemer?
Årsagerne til at opsøge en psykolog kan være mange, og grænsen for hvornår man beslutter at søge hjælp er individuel.
Parterapi er ikke kun for par i alvorlige kriser. Mange vælger terapi for at styrke deres forhold, forbedre kommunikationen og forstå hinanden bedre, før problemerne vokser sig store.
Nogle par bruger parterapi forebyggende for at lære strategier til at håndtere uenigheder og konflikter mere konstruktivt.
Andre kommer for at genfinde gnisten, arbejde med intimitet eller navigere i livsændringer som forældreskab eller karriereskift.
Uanset hvad jeres årsag til at opsøge parterapi er, er I meget velkomne i min klinik på Vesterbro.

Mit navn er Amalie, og jeg er uddannet psykolog (cand.psych.) med erfaring fra både privat praksis og psykiatrien. Uanset om I kommer med lette eller tunge udfordringer, er jeg klar til at hjælpe jer.
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende forsamtale over telefonen til jer, der overvejer at booke parterapi hos mig. Book tid til et tidspunkt, der passer jer, i mit bookingsystem. Ved I allerede nu, at I ønsker at starte i terapi, er I også meget velkomne til at booke første session.
et forløb med parterapi
Når jeg arbejder med par som jer, starter vi med en grundig samtale om jeres udfordringer og mål. Derefter vælger jeg de metoder, der bedst matcher jeres situation. Parforhold er komplekse, og ingen enkelt metode passer til alle. Derfor integrerer jeg teknikker fra flere terapiformer for at skabe den mest effektive behandling.
For nogle par handler det om at forbedre kommunikationen, mens det for andre kan være at genfinde den følelsesmæssige forbindelse eller bearbejde tidligere svigt.
Fordelen ved en eklektisk tilgang er fleksibiliteten. Hvis en metode ikke virker optimalt for et par, kan vi tilpasse terapien og arbejde videre med en anden tilgang.
Det sikrer en dynamisk og skræddersyet proces, hvor begge parter føler sig mødt og forstået.
En typisk session varer 80 minutter og starter med, at vi taler om jeres situation og udfordringer. Jeg guider jer gennem samtalen og hjælper med at identificere dynamikker, der påvirker jeres forhold.
Terapien kan indeholde refleksionsøvelser, kommunikationstræning og konkrete værktøjer, som I kan bruge derhjemme.
Målet er at skabe større forståelse mellem jer, at reducere konflikter og at finde løsninger, der passer til jer som par
Antallet af sessioner afhænger af jeres situation og mål. Nogle par oplever forbedring efter få sessioner, mens andre har brug for et længere forløb for at arbejde dybere med deres udfordringer. Sammen finder vi ud af, hvordan jeres forløb skal se ud.
"
Ofte stillede spørgsmål Om parterapi
Hvornår bør vi overveje parterapi?
Årsagerne til at opsøge en psykolog kan være mange, og grænsen for hvornår man beslutter at søge hjælp er individuel.
Parterapi kan fx. være relevant, når I oplever:
-
Hyppige skænderier eller konflikter, I ikke kan løse.
-
Manglende kommunikation eller følelsesmæssig distance.
-
Udfordringer med tillid, fx efter utroskab eller svigt.
-
Problemer med intimitet og nærvær.
-
Et ønske om at styrke forholdet og forebygge fremtidige problemer.
Skal vi være i krise for at gå i parterapi?
Nej, parterapi er ikke kun for par i alvorlige kriser. Mange vælger terapi for at styrke deres forhold, forbedre kommunikationen og forstå hinanden bedre, før problemerne vokser sig store. Nogle par bruger parterapi forebyggende for at lære strategier til at håndtere uenigheder og konflikter mere konstruktivt. Andre kommer for at genfinde gnisten, arbejde med intimitet eller navigere i livsændringer som forældreskab eller karriereskift.
Hvad sker der i en parterapisession?
En typisk session varer 80 minutter og starter med, at vi taler om jeres situation og udfordringer.
Jeg guider jer gennem samtalen og hjælper med at identificere dynamikker, der påvirker jeres forhold. Terapien kan indeholde refleksionsøvelser, kommunikationstræning og konkrete værktøjer, som I kan bruge derhjemme. Målet er at skabe større forståelse, reducere konflikter og finde løsninger, der passer til jer som par.
Hvor mange sessioner har vi brug for?
Antallet af sessioner afhænger af jeres situation og mål. Nogle par oplever forbedring efter få sessioner, mens andre har brug for et længere forløb for at arbejde dybere med deres udfordringer. Typisk starter vi med at mødes regelmæssigt, hvorefter vi evaluerer, om I har brug for yderligere sessioner, eller om I er klar til at arbejde videre selv.
Hvad hvis min partner ikke vil i terapi?
Det er helt normalt, at én part kan være skeptisk eller tilbageholdende over for parterapi. Det kan skyldes frygt for at blive udpeget som "problemet" eller en bekymring for, om det overhovedet vil hjælpe. I sådanne tilfælde kan det være en mulighed at starte med en individuel session, hvor vi taler om dine bekymringer og forventninger. Ofte kan en åben samtale om, hvad terapien indebærer, hjælpe med at afklare tvivl og gøre det lettere for din partner at deltage.
Hvad hvis vi ikke kan løse vores problemer?
Parterapi handler ikke nødvendigvis om at "redde" forholdet, men om at skabe klarhed. Hvis terapien viser, at I ikke kan eller ønsker at fortsætte sammen, kan vi arbejde på at sikre en respektfuld og konstruktiv afslutning. Terapien kan hjælpe jer med at forstå hinanden bedre, så I enten kan genopbygge jeres forhold eller gå fra hinanden på en måde, der mindsker smerte og konflikt
Er parterapi kun for ægtepar?
Nej, parterapi er ikke kun for ægtepar. Terapien er for alle, der ønsker at forbedre en vigtig relation – uanset om det er mellem kærester, forlovede, samboende eller gifte. Det kan også være relevant for par, der står over for en skilsmisse, men ønsker at bevare en god relation, fx for børnenes skyld. Derudover kan terapien bruges til at styrke relationer mellem familiemedlemmer som forældre og voksne børn, søskende eller medforældre, der skal samarbejde om deres børn. Uanset relationens form handler terapien om at skabe bedre forståelse, kommunikation og respekt.
hvordan kommer vi i gang?
I kan starte med booke tid til en uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan afklare, om parterapi er det rigtige for jer. Her kan vi tale om jeres situation, forventninger og hvordan et forløb kan se ud. I behøver ikke at have alle svarene på forhånd – det vigtigste er, at I tager det første skridt mod at arbejde med jeres relation.
KLINIK
Klinikken, jeg har lokale i, ligger lige ved Københavns Hovedbanegård på Kvægtorvsgade 1. Her er nem adgang fra Hovedbanegården, hvis I kommer med metro, tog eller bus. Hvis I er på cykel, kan I parkere lige udenfor hoveddøren, og kommer I i bil, kan I parkere i de omkringliggende gader. Klinikken har et hyggeligt venteværelse, hvor I kan tage kaffe, te og vand mens I venter, og lokalerne er lyse og æstetiske, indrettet med komfortable møbler, levende lys og planter.
Når I ankommer, tager I bare plads i venteværelset, og så kommer jeg og henter jer.




KONTAKT
PSYKOLOG AMALIE ELLEKÆR BISGAARD
Kvægtorvsgade 1, Kælderen, 1710 København V
Telefon + 45 60 88 36 14
Da jeg sjældent er tilgængelig ved telefonopkald, så send gerne en mail eller sms på forhånd, hvis du ønsker et telefonopkald.
Mail psykolog.aeb@protonmail.com
